Antimobbestrategi

 

Vi har fokus på alle børns trivsel og reagerer prompte på mobning

Børn, der trives, har en oplevelse af at være en del af et trygt fællesskab, hvor der er plads til at være og lære præcis, som man er. Vores fokus er på trivsel, og det er primært de voksne omkring børnene, skolen og hjemmet, som har ansvaret for at alle børn trives. Børnene, og især de ældste, har et medansvar for hinandens trivsel. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Vi reagerer straks, når vi får mistanke om, at der finder mobning sted. I arbejdet med skolens kerneopgave: læring og trivsel, tager vi udgangspunkt i skolens vision og Rasmus Alenkærs 8 bud for professionelles arbejde med børn (se næste side):

Vision for Agedrup Skole

Børnesynet på Agedrup Skole

På Agedrup Skole ser vi børn som hele mennesker, der har brug for anerkendelse, omsorg, tillid, udfordringer og at være en del af fællesskaberne i skolen. Vi ser alle børn som individer, men også som en væsentlig del af fællesskabet. De voksne bærer hovedansvaret for at tage hånd om fællesskaberne og børnenes trivsel og hjælpe alle børn i bedst mulig trivsel. Det arbejder vi kontinuerligt med i et samarbejde mellem forældre og skole. Børnene har et medansvar, og afhængigt af deres alder inddrager vi dem i konfliktløsning og fællesskabende aktiviteter. Børn er nemlig kompetente eksperter i deres eget liv, og de udvikler sig i de sociale relationer, de indgår i. Det anerkendende børnesyn skal gennemsyre hele skolens virke - både i undervisningen og i SFO. I praksis betyder det, at vi eksempelvis går bag om børns adfærd og sætter os i børnenes sted, når vi vil forstå, hvorfor et barn handler som det gør. 

Rasmus Alenkærs 8 bud for professionelles arbejde med børn

Udgangspunktet for dette arbejde er Rasmus Alenkærs 8 bud for professionelles arbejde med børn, som også hænger på væggen på skolens kontor:

Tegn på mistrivsel, som kræver en nærmere undersøgelse:

• Et barn fortæller han/hun er blevet mobbet
• Et barn fortæller om mobning i klassen
• Et barn ofte er alene i pauserne - og har ikke selv valgt det
• Et barn sjældent er sammen med klassekammerater i fritiden - og har ikke selv valgt det
• Et barn ikke deltager i klassearrangementer
• Et barn ofte græder eller har hyppige vredesudbrud
• Et barn er opgivende og uinteresseret i andre
• Et barn omtales som sær eller mærkelig af andre børn
• Et barn ikke vil i skole - skolevægring er altid tegn på noget, der ikke fungerer 

 

Hvad er mobning?

Sommetider når vi bliver bekymrede for et barn i mistrivsel, kan det være et barn, der er udsat for mobning - og det skal undersøges hurtigt og grundigt.

Definition af mobning

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer, både i direkte kontakt og via sociale medier. Mobning er et gruppefænomen. Når der er tale om mobning, foregår udstødelseshandlinger i og omkring et gruppefællesskab. Udstødelseshandlingerne får systematisk karakter. Der er tale om et sæt store eller mindre handlinger, der i sin helhed signalerer: “Du er ikke med her”. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobning foregår i en social sammenhæng, hvor eleven ikke kan trække sig.

Med inspiration fra Helle Rabøl Hansen

I denne trivselsstrategi skelner vi ikke mellem mobning i det fysiske rum eller på sociale medier. Handleplanen træder i kraft uanset hvor mobningen finder sted.

Handleplan i tilfælde af mobning

I skolen håndterer vi konflikter hver dag. Vores fokus ved konfliktløsning er, hvordan vi fremadrettet finder brugbare løsninger på og lærer af de konflikter, vi er en del af. Vi forventer, at forældre deler deres viden med os, hvis deres barn fortæller om mobning både egne og andres børn. Giver et barn udtryk for, at det bliver mobbet, uanset om det foregår i skolegården eller på sociale medier, eller får vi henvendelser fra voksne og forældre omkring mobning, træder denne handleplan i kraft:

• Vi tager barnet/henvendelsen alvorligt og de voksne omkring barnet går sammen med barnet og forældrene undersøgende ind i oplevelsen for at  finde frem til, om der er tale om mobning eller drilleri. Det betyder, at de voksne fx:
  • kortlægger om der er mobning eller drilleri
  • snakker med de involverede børn / børneinterview
  • klasseteam/årgangsteam drøfter og “laver billedet større”
  • forældre til de involverede børn inddrages
  • sparring med afdelingsleder og ressourceteam
  • klassens andre elever inddrages
  • klassens andre forældre inddrages
• Afdelingslederen i børnemiljøet eller i ungemiljøet orienteres, igangsætter og følger op på udarbejdelse af  den handleplan, der skal laves hurtigst muligt. Klasseteamet er ansvarligt for udarbejdelsen.
• Klasseteamet har ansvar for at tale med barnet kontinuerligt om barnets trivsel i situationen og efterfølgende i overensstemmelse med den handleplan, der er lavet.

• Hjemmet og skolen har et tæt samarbejde, hvor hjemmets og skolens viden hele tiden deles.
• Forældregruppen inddrages (hvis det er hensigtsmæssigt, orienteres hele forældregruppen)
• Klasseteamet har ansvaret for at inddrage hele klassefællesskabet og genoprette trivslen for alle i klassen. Mobning foregår altid i sociale sammenhænge og omhandler ofre, udøvere, medløbere og de tavse - altså hele klassen. Der skal arbejdes med at få skabt tryghed i klassens fællesskab. Det er de voksnes opgave at fokusere på dette, så klassen oplever, at de er sammen om noget - at der er plads til og brug for alle.
• Ressourceteamet står til rådighed i et samarbejde, hvor vejledning, sparring, praktisk bistand til at lave handleplanen, gennemføre samtaler og forløb kan komme i spil afhængigt af ledelsens, vejlederens og teamets vurdering. 

 

Forebyggende trivselsarbejde

Vi ønsker, at mobning aldrig opstår, og derfor er det forebyggende arbejde omkring klassens trivsel vigtig. 

Tidlig indsats - fokus på fravær

Odense Kommunes strategi “Tidlig indsats” skal understøtte de bedst mulige forudsætninger for, at alle børn i Odense Kommune får en værdifuld barndom og et fundament, der kan bære dem trygt og sikkert ind i voksenlivet. En indikator, på at et barn er i mistrivsel, kan være et højt fravær. Derfor gennemgår skolens psykolog og en inklusionsvejleder hver måned fraværet for alle elever. Der, hvor der er bekymring, kontaktes team og forældre, og der inviteres til dialog omkring årsagerne til fraværet og sammen lægger vi en plan for, at eleven kommer i skole og er en del af fællesskabet.

Fokus på overgangen mellem daginstitution og skole

I forlængelse af vores fokus på tidlig indsats har vi i samarbejde med børnehusene i vores distrikt et veletableret forløb, hvor børnehavebørnene op til starten i Forårs-SFO den 1. marts, kommer på ugentlige besøg på skolen for at lære skolen og hinanden at kende. I løbet af foråret kommer alle børn i FSFO’en desuden i praktik i 0. klasse for også at gøre overgangen fra FSFO til skole så positiv som muligt.

Overgangen fra FSFO og 0.klasse

Foruden overgangen fra børnehave til FSFO, så er overgangen til børnehaveklasse også vigtig. Børnehaveklasselederen deltager i FSFO før sommerferien for at etablere en begyndende relation til børnene.

Storevenner - Lillevenner

Skolens ældste årgange - fra 5. årgang og til 9. årgang - er storevenner for skolens yngste elever. Det skal skabe relationer på tværs af alder og klassetrin og give vores yngste skolebørn en følelse af tryghed, når de bevæger sig rundt på skolen. De store elever får ansvar og vokser med opgaven som storevenner.

Trivselssamtaler - Årgangskonferencer

Hvert årgangsteam holder sammen med skolens ledelse, læsevejledere og inklusionsvejlederne 2 årlige årgangskonferencer, hvor vi drøfter årgangens trivsel ud fra trivselsmålinger og ud fra det, lærere og pædagoger ser. Hvis vi i fællesskab vurderer, at der skal sættes spot på trivslen, udarbejder teamet og en vejleder i samarbejde en plan for, hvordan der skal sættes ind.

“Fri for mobberi”, “Adfærd på de sociale medier” og “Digitale ambassadører”

Forebyggende arbejder vi, allerede fra børnene begynder i Forårs-SFO’en, med “Fri for mobberi” i hele indskolingen og “Adfærd på de sociale medier” på mellemtrinnet. Begge materialer er fra Red Barnet, der i samarbejde med Mary Fonden har udviklet konkrete værktøjer til forebyggelse og håndtering af mobning. I ungemiljøet har vi digitale ambassadører, hvor elever lærer andre elever om god og sund adfærd på digitale medier.

Klassemødet

Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med klassemødet, der som samtaleform kan åbne udfordringer og konflikter mellem uenige partnere på en sådan måde, at der er plads til forskellige perspektiver og opfattelser af den samme episode. Er der en uenighed mellem to eller flere parter, giver vi plads til hver parts fortælling og finder frem til, om vi har at gøre med en misforståelse eller en reel konflikt. Vi skal tåle uenighed i fællesskabet og sammen være fælles om, hvordan klassens regler for fællesskab giver plads til forskellighed. 

 

Trivsel - et fælles ansvar

Gode rollemodeller - de voksnes ansvar

Alle medarbejdere på Agedrup Skole bestræber sig på at være gode rollemodeller i dagligdagen i omgangen med alle. Vi handler på viden og fornemmelser om manglende trivsel, og vi italesætter problematikken i fællesskabet med henblik på at finde fælles løsninger. Det er altid de voksne (ledere, medarbejdere og forældre), der har ansvaret for at der er et godt socialt miljø i klassen, - og på skolen generelt.

Det enkelte medarbejderteam orienterer løbende, og mindst en gang årligt, skolens ledelse om klassens trivsel. 

Forældrenes rolle - Trivsel på forældremøder

På alle forældremøder er klassens og årgangens trivsel på dagsordenen. Forældrene understøtter klassens gode stemning og trivsel i klassen. Forældrene arbejder respektfuldt med fælles beslutninger omkring klassen og omtaler børn og voksne i klassen understøttende for skolens arbejde. Forældrene har en vigtig opgave i at være gode rollemodeller for deres barn og de øvrige klassekammerater. Forældrene er aktive medspillere, som gennem positiv opbakning til fødselsdage, sociale arrangementer mm. arbejder for klassens fællesskab.

Børnenes rolle

Børnene bidrager til den gode stemning og trivsel i klassen ved at støtte og hjælpe hinanden omkring egen læring og udvikling. Børnene har ansvar for egne handlinger og i overholdelse af aftaler. Børnene udviser empati og evner at indgå i kompromis. Børnene udviser respekt for hinanden og tager ansvar for hinandens og skolens ting. 

Elevrådet

Elevrådet forpligter sig gerne ind i arbejdet med alle elevers trivsel. De har allerede sat forskellige initiativer i gang, der skal hjælpe hermed. Det er alt fra fællesskabsskabende aktiviteter som engagementet i “Plant et træ”, til planlægning af årlige fælles aktiviteter som fx julefodboldturneringen eller projektet om toiletforholdene, der også planlægges som en fælles aktivitet.

Derudover vil elevrådet i samarbejde med skolens inklusionsvejleder arbejde med lokale dilemmaer. De vil være synlige i forhold til at kunne modtage henvendelser fra skolens elever. De tager de konkrete henvendelser op, omskriver dem til dilemmaer og tager med ud i klasserne til fælles drøftelse. Inklusionsvejlederen klæder elevrådet på til at gå ud i klasserne og tale dilemmaer.

Elevrådet uddanner også digitale ambassadører som bruges i elev-til-elev undervisning for at adressere opførsel på digitale medier m.m.