Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Agedrup Skole logo
Mobil menu

SFO og SFO II

SFO’en på Agedrup Skole hedder Frihjulet, for det er her, børnene går hen, når de har fri fra skole.

I Frihjulet sørger pædagoger og medhjælpere for, at der hver dag er forskellige aktiviteter. Både aktiviteter de voksne sætter i gang, men der er også masser af plads til fri leg i vores funktionsopdelte lokaler og på vores store udendørsarealer. 

I Krea kan man male, tegne, lime, i Byggeren er der dukkekrog, klodser og Lego, man kan bygge med. Stoppenålen er fuld af perler og materialer til alverdens kreative gøremål, mens vi i caféen indbyder til spil, tegning og til at læse og skrive. Hvis man trænger til ro til at læse, så kan man være i vores lille, hyggelige og nyindrettede Fordybelsesrum, hvor der er arbejdspladser, skriveredskaber og en sofa, man kan sidde og læse i.

Vi arbejder hver dag med at børnene indgår i positive fællesskaber og relationer, og vi planlægger fællesaktiviteter, så man kan lege på kryds og tværs af alder og køn. Vi bruger hallen rigtig meget til spil og leg, hvor alle kan være med.

Club4

Club 4 er vores SFO2 for børn i 4. klasse. Et par gange om ugen har vi særlige aktiviteter for Club4, og klubben har sit helt eget lokale, som børnene også kan bruge de dage, hvor der ikke er særlige aktiviteter. Så kan man spille pool, hygge og indimellem spille et spil på PlayStation.

Du kan læse meget mere om vores pædagogiske grundlag i vores “Styrkede pædagogiske læreplan”