Projektbaseret læring
Projektbaseret læring er en pædagogisk tilgang, hvor eleverne arbejder med at udvikle og skabe løsninger og produkter, som tager sit udgangspunkt i en udfordring eller problem i den virkelige verden. I denne undervisningsform skal eleverne samarbejde om at bruge viden, færdigheder og feedback til at designe, producere og forbedre deres arbejde. Produktet og processen præsenteres til sidst for et autentisk publikum det kunne fx være eksperter inden for det felt, eleverne har beskæftiget sig med.
Vi vil gerne arbejde endnu mere på denne måde, end vi allerede gør. Det vil vi for i højere grad at skabe ejerskab og motivation til læring blandt børnene. Vi tror på, at elever, der skal bruge det, de lærer til at løse relevante, virkelighedsnære udfordringer, vil opleve større grad af mening, fordi vi skaber en bro mellem teori og praksis og dermed mellem skolen og ”det virkelige liv”. Samtidig vil den skabende proces, som PBL er, bidrage til elevernes kreativitet og innovative evner.
Billedet viser den proces, hvor personalet på Agedrup Skole har sammen formuleret, hvorfor vi gerne vil arbejdet med projektbaseret læring.